STED:Café Pegasus
BOOKING:Denne performance er en middag og kræver en betalt billet. Grundet værkets eksperimentelle format, kan vi desværre ikke tage hensyn til allegener, vegetarisk eller veganer kost.
Om Performancen:Performancen Cooking Your Spirit Animal undersøger forbindelsen mellem mad og kosmologi og guider dig gennem de mange forskellige kulturelle funktioner, som mad kan have. Under middagen vil du smage på helbredsforbedrende ingredienser, anti-performance-stoffer og aktive ingredienser fra traditionel kinesisk medicin.Som et eksperimentelt format serveres denne syv+ retters middag i Café Pegasus.
Om kunstneren:Kasper Hesselbjerg arbejder med sanselige oplevelser, som han udforsker gennem skulpturer, performance, billeder og tekster. Hesselbjerg er også forfatter til flere bøger og grundlægger samt redaktør af forlaget emancipa(t/ss)ionsfrugten sammen med kunstnerkollegaen Absalon Kirkeby.
Denne performance er præsenteret i samarbejde med Den Frie og Toaster.